Overalt i verden oplever befolkninger at miste adgangen til land. I Europa ejer kun tre procent af landbrugene mere end halvdelen af landbrugsjorden. Og næsten ni procent af Afrikas samlede landområde blev mellem 2000 og 2018 overtaget af investorer.
Overalt i verden har klimaforandringerne haft deres indvirken.
Landbruget er på en gang en af de største udledere af drivhusgasser og selv påvirket af klimaforandringerne. Kvindelige landbrugere giver os løsninger til den globale klima- og miljøkrise og til, hvordan det hænger sammen med global uretfærdighed.
Kvinderne forklarer deres løsninger, som genopbygger jorden og miljøet.
Ghana og Danmark har en fælles mørk historie, der handler om Danmarks kolonisering af Ghana. Det har skabt ulige relationer mellem landene til dags dato. Ikke desto mindre står små landbrugere i både Ghana og Danmark på forskellige måder over for uretfærdighed.
Kvinderne giver os en idé om, hvordan vi tager jorden tilbage til befolkningerne og naturen.
Kvinder
Producentfællesskaber kan udbrede gældfrie, bæredygtige jordbrug
Sandra driver sammen med andre en lille gård ved Ringsted, der fokuserer på regenerativt jordbrug og gældfrihed. Hun har samtidig været med til at stifte en højskolelinje og et netværk for at udbrede flere regenerative jordbrug.
“Før vi blev forflyttet, havde vi adgang til næsten alt”
Ahafo-guldminen har påvirket 50.000 mennesker i Ghana og forurenet jorden og vandet med giftige kemikalier. Beskyttelse af små bønder betyder beskyttelse af naturen og den sociale sammenhængskraft.
Små landbrug har store miljøløsninger – men glemmes af politikerne
Louise har sammen med Anders planteavl og mølleri på en slægtsgård i Nordjylland. De forbedrer miljø og klima via økologisk dyrkning, forsøg med pløjefri dyrkning, solceller og beplantning af skov.
Regenerative landbrug reducerer miljøaftryk, men undermineres af import og marked
Birgit er naturmediciner og har med sin mand et regenerativt landbrug nord for Aarhus, hvor mindre dyrehold af gamle racer bidrager til et mindre miljøaftryk og en sundere kost.
“Småbønder, der typisk er kvinder, er blevet usynliggjort. Men uden dem ville ingen få nok mad”
Gladys er repræsentant for og leder af NGO’en ECASARD’s kvindegruppe i Ghana. Hun arbejder med at forbedre kvindelige jordbrugeres sociale og arbejdsmæssige vilkår samt uddanner bønderne i bæredygtige metoder.
Traditionelle, miljøvenlige jordbrugsmetoder prisbelønnes
Akua Sewaa er en ghanesisk jordbruger, der har vundet priser for sine landbrugsmetoder. De er traditionelle, hvilket betyder, at hun benytter sig af regenerative, økologiske landbrugsmetoder.
Respekten for jordbrugere skal tilbageerobres
Leo og Tannie er flyttet fra byen til Mosegården Jordbrug på Vestsjælland sammen med andre politisk engagerede for at fremme udbredelsen af bæredygtig mad gennem regenerativt jordbrug med opbakning fra andelshavere, der køber årets høst.
De lokales levevej undermineres af Bui vandkraftværk
Lokalsamfund langs floden Black Volta ved Bui Nationalpark i Ghana er blevet forflyttet. Det har begrænset deres traditionelle levevis i samspil med naturen og medført mange problemer.
Temaer
Frugtbar jord
Økologiske, regenerative metoder, pløjefri dyrkning og brug af gamle sorter kan i kombination med færre, græssende dyr og plads til levende hegn være løsninger på klima- og miljøkrisen.
Klima
Det er en win win-situation at overgå til landbrugsmetoder, der på en gang er mere modstandsdygtige over for klimaforandringer og mindsker landbrugets aftryk.
Madsuverænitet
Hovedparten af verdens befolkning har mistet magten over madsystemet. Understøttelse af små, agroøkologiske landbrug handler om at støtte befolkningers ret til at definere deres egne mad- og landbrugssystemer.
Podcast
Hør hvad de kvindelige jordbrugere i Ghana og Danmark har at fortælle.
Udstilling
Vi har udarbejdet kunst baseret på kvinderne, vi har mødt og temaerne, som denne hjemmeside berører. Kig nærmere på vores udstilling.
Copenhagen/UNION
Datoer for udstillingen offentliggøres snarest muligt
Aarhus/Godsbanen
Datoer for udstillingen offentliggøres snarest muligt
Aktiviteter
Undervisning
Denne hjemmesides indhold kan benyttes til undervisning. Se vores guide til undervisere.
Visioner
Del dine visioner for landbruget. Læs om landbrugselevers og andres visioner for landbruget.
Quiz
Test den viden, som du har fået fra hjemmesiden, i vores quiz.
Verdensmål for bæredygtig udvikling
Tag Jorden tilbage belyser, hvilke udfordringer og løsninger der er i forhold til at nå FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
FN har opstillet 17 Verdensmål, der blev godtaget af alle FN-lande i 2015. Hensigten er at øge verdens velstand, samtidig med at miljøet beskyttes. Verdensmålene peger på handling blandt alle verdens lande.
Løsningen er efter vores mening modvækst i form af velfærd uden vækst, så vi nedsætter vores økologiske aftryk gennem en kombination af omfordeling af adgangen til ressourcerne og en ændret produktion og et ændret og nedsat forbrug.
Det kræver, at vi belyser og bekæmper uligheder og koncentration af ejerskab over verdens ressourcer. For eksempel er over halvdelen af landbrugsjorden i EU ejet af kun tre procent af gårdene.
Vi giver stemme til kvindelige landbrugere, der selv peger på, hvordan man i landbruget kan løse mange af de udfordringer, som Verdensmålene vil takle. I vores temasektion forklarer vi mere om de temaer, som kvinderne tager op.
Læs mere om Verdensmålenes relevans for landbruget her:
Om os
Miljøbevægelsen NOAH og Frie Bønder – Levende Land, der er foreningen for de mindre, naturvenlige små brug i Danmark, er gået sammen om “Tag Jorden tilbage.”
Vi ønsker at give kvindelige småbønder en stemme og belyse udfordringer og løsninger for landbruget i et globalt perspektiv.
Vi er del af et verdensomspændende netværk af miljøorganisationer, Friends of the Earth, og småbønders organisationer, Via Campesina, der repræsenterer 200 millioner småbønder verden over.
Vi har samarbejdet med ECASARD – Via Campesina Ghana – i forhold til indholdet på denne hjemmeside.
I Danmark er vi er gået sammen i Forum for Madsuverænitet for at arbejde for et madsystem, der på en gang er grønt, retfærdigt og demokratisk. Madsuverænitet handler om befolkningers ret til sund og kulturel passende mad, produceret via bæredygtige metoder, og befolkningernes ret til at definere eget mad- og landbrugssystem.
