Akua Sewaa dyrker et stykke jord, som tilhører hendes familie. Hun har arvet jordstykket fra sin mor, der fordelte det mellem medlemmerne af søskendeflokken. Akua råder over et stykke land, som er større end gennemsnitsstørrelsen for ghanesiske jordbrugere, og hun tager sig af jorden blandt andet ved hjælp af den arbejdskraft, hun hyrer.
Hun dyrker blandede afgrøder. Mest tomater, men også afgrøder som yams, cashew og majs. Hun forklarer, at hun benytter sig af braklægning og sædskifte:
“Hvis jeg dyrker denne del af jorden i år, så rykker jeg videre til en anden del næste år. Jeg har mere end rigelig jord at dyrke på.”
Hun siger, at fordelene ved at lægge marker brak er, at det giver jorden styrke: “Det vedligeholder næringen i jorden. Når du kommer tilbage til et stykke land efter fire eller fem år og dyrker det, så får du et meget bedre afkast end ved at dyrke det samme stykke land år efter år.”
Omsorg for landbruget og miljøet
Akua forklarer, at hun dyrker jorden på en traditionel måde: “Jeg gøder med væske lavet ud fra blade fra neemtræet, som jeg fortynder med vand, og aske ved tomaterne. Når du kommer til mine marker, kan du se, at jeg har spredt aske overalt for at bekæmpe skadedyr og for at gøre jorden frugtbar. Jeg bruger traditionelle metoder, da jeg ved, at kemikalier er dårlige for jorden. Jeg bruger traditionelle metoder for at beskytte miljøet.”
Ifølge Akua er der mange fordele ved de traditionelle metoder. Hun fortæller, at det er billigere, at madens kvalitet bliver bedre, at man bevarer næringen i jorden, og at man beskytter miljøet mod skadelige pesticider og inputs.
Akua forklarer, at hun bearbejder jorden på en måde, der holder den frugtbar: “Prøv at se denne vegetation ⎼ du skal luge den, og så efterlade det for at kompostere på jorden. Det giver næring til jorden. Når jeg luger ud, brænder jeg ikke noget ⎼ jeg efterlader bladene, så de kan kompostere. Derudover laver jeg også min egen kompost.”
Efter at hun har bearbejdet jorden, planter hun sine frø. Det betyder, at hun sår frøene i små krukker og venter på, at de spirer, før hun planter dem i jorden. Akua bruger sine egne frø og efter høsten samler hun de bedste og forbereder og tørrer dem, så hun kan bevare dem til næste sæson.
“Fordelen ved, at jeg bevarer mine frø, er, at jeg får en masse og at kvaliteten er meget høj. Samtidig undgår jeg at købe frø, hvilket er alt for dyrt,” siger Akua.
Til sidst luger hun marken. Det tager cirka tre måneder, og så kan hun betale sit lån tilbage.
Mange udgifter
Akua har en række finansielle udfordringer relateret til sin alder. Da hun er ældre, kan hun ikke luge jorden selv. Derfor bliver hun nødt til at hyre arbejdskraft. Et lån i banken er heller ikke altid den bedste idé, fordi renten er høj. Jordbrugerne risikerer ikke at kunne betale deres lån tilbage.
“Hvis du har dine egne penge, er det bedre at bruge dem, så alt overskuddet er dit. Men på grund af lånet og sommetider renten, kan det blive svært at betale det hele tilbage. Hvis nu det ikke regner, hvordan skal dine afgrøder så få nok vand? Hvis du ikke får nok høst, og hvordan betaler du så lånet tilbage? Det er en stor udfordring.”
“Efter høsten betaler jeg lånet tilbage, og overskuddet bruger jeg så til at tage mig af mine børn og brødføde familien. Hvis man får en stor høst, har man afgrøder at sælge og nok penge til at betale for skolepenge, bygge huse og tage sig af familien,” siger hun.
Akua har otte børn. Hun har dyrket jorden hele livet, og det har gjort hende i stand til at tage sig af familien. Hun har bygget et stort hus. Nogle af hendes børn arbejder i Ghanas hovedstad, Accra. Hun er gammel, men har stadig meget energi, og hun har modtaget priser fra regeringen på grund af sin store viden og landbrugsmetoder. For eksempel hvad angår at holde mængden af skadedyr nede. Hun blevet vurderet som den bedste producent af tomater og yams.
Varierende priser, men efterspørgsel på økologi
“Det er nemt for mig at sælge afgrøderne, fordi folk ved, at det er sundere at spise økologiske produkter, så de opsøger mig, fordi de kender til de gode metoder, jeg bruger på min gård. Som du ser, er der ingen kemikalier på denne gård. Folk kommer derfor langvejs fra for at købe mine ting. Jeg sælger fra gården. Jeg sælger ikke til markederne,” forklarer Akua.
Akua får også bedre priser for sine landbrugsprodukter. For eksempel er hendes tomater af en sort, som holder længe. Den er hårdere, så den ikke rådner så nemt, og den er velsmagende, så folk tilbyder hende en god pris.
Dog siger Akua, at det til tider kan være svært at få den rigtige pris for varerne.
“Under høsten byder de lavere priser for mine cashewnødder, og når man regner udgifter til lønninger og transport med, sælger jeg nogle gange med et underskud,” fastslår Akua.
Klimaforandringer og beskyttelse fra træerne
Produktionen er også truet af klimaforandringerne. “Vejret er ikke det samme. Der er stor forskel på gamle dage og nu. Regnen har ændret sig, og det regner ikke altid, når vi har brug for det,” forklarer Akua. Hun bruger dog traditionelle metoder til at kunstvande markerne. Hun forklarer:
“Der er et vandløb ved navn Tihuri, som også giver navn til dette område. Dette vandløb bliver ikke tørlagt under tørken, og derfor kan arbejderne tage vand fra det. Det er en traditionel form for kunstvanding. Arbejderne fylder tønder med vand og vander tomaterne om aftenen.”
Akua drager også fordel af træerne på sin gård, da de giver skygge. “Når det er varmt, kan man sidde under træet, og det beskytter også planterne og giver dem frisk luft. Hvis der ikke er nogen træer, kan vinden ødelægge alle tomaterne,” siger hun.
Muligheder i landbruget giver kvinder sikkerhed
Landbrug er en profession, der kan give kvinder mulighed for at have et levebrød og være mere selvstændige. I landbruget kan kvinderne både være producenter, købmænd og arbejde med at forarbejde og pakke maden. Kvinder, der ikke har arbejde i landbruget, bliver måske nødt til at migrere og risikerer at skulle gå ind i prostitution, hvor smittefaren for HIV og AIDS er stor. Landbruget kan give dem sikkerhed.
Akua siger, at kvindernes forhold i landbruget kan forbedres, hvis man opfører forarbejdningscentre, hvor kvinder kan samarbejde og hjælpe hinanden for at sørge for at de får løn hver dag og får indspark og finansiel støtte. Det vil gøre landbruget mere attraktivt, og være med til at tilskynde unge til at være med.
