Madsuverænitet

Cirka 84 procent af verdens landbrug er på mindre end to hektarer, og små landbrug producerer mellem 30 og 40 procent af verdens mad, selv om de blot kontrollerer 12 procent af verdens landbrugsjord. (1) Mange af dem benytter metoder, der er mere miljøvenlige og genopbyggende for naturen. Det betyder, at små landbrug er mere effektive end de storindustrielle, samtidig med at de er mindre skadelige for naturen.

Det storindustrielle landbrug dominerer verdens madsystem gennem deres ejerskab af det meste af verdens landbrugsjord. Det har fejlet, når det kommer til at brødføde verdens befolkning. Cirka 925 millioner mennesker verden over er underernæret, mens cirka 688,5 millioner er berørt af betydelig madusikkerhed. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, estimeret, at cirka en tredjedel af verdens mad samtidig går til spilde. (2)

Madsuverænitet ‒ en alternativ vision for landbruget

Som reaktion på den stigende privatisering af vores madsystemer og det storindustrielle landbrugs svigt i forhold til at sørge for sund, bæredygtig mad til hovedparten af verdens befolkning, har jordbrugere verden over dannet organisationen La Via Campesina (LVC), der betyder “Bondens vej”. LVC er verdens største græsrodsbevægelse, der forener mere end 200 millioner småbønder og oprindelige folk for at promovere en alternativ vision for, hvordan mad produceres og forbruges.

De kæmper for en demokratisk restrukturering af mad- og landbrugssystemet, som kan tage kontrollen over land, vand, frø og andre naturressourcer tilbage til de mennesker, som producerer og forbruger maden. Det vil sige befolkningen frem for nogle få virksomheder. Derudover promoverer LVC landbrugsmetoder, som er mere blide over for klima og miljø. Alt i alt kaldes dette for madsuverænitet. (3)

Madsuverænitet er baseret på principper om lokal medbestemmelse og lokal viden og promoverer diverse, agroøkologiske landbrugsmetoder tilpasset den lokale kontekst.
Derfor er madsuverænitet også ideen om at decentralisere magten i madsystemet og anerkende traditionel, kontekstuel viden, der kan bruges til at beskytte lokale økosystemer og til at sørge for sund mad.

Små, agroøkologiske landbrug kan give madsuverænitet

En stigende mængde forskning viser, at agroøkologiske landbrugssystemer, inklusive økologisk landbrug, sagtens kan brødføde den voksende globale befolkning, samtidig med at generere økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige fordele. Ved at forbedre jordens tilstand, konservere vand og beskytte biodiversiteten, skaber økologiske metoder langt mere resiliens end de industrielle landbrug over for klimaforandringerne. (4)

Forskning peger også på, at små landbrug er mere effektive og ressourcebevarende end de store landbrug, da de typisk har flere afgrøder per areal og ofte dyrker en forskellige afgrøder på samme areal (intercropping) og de bruger meget få eksterne inputs (hvis overhovedet nogen). Ydermere, fordi de små, agroøkologiske landbrugsmetoder er arbejds- og vidensintensive frem for input-intensive, kan de bidrage væsentligt til beskæftigelse og inklusiv økonomisk udvikling på landet. Forskning peger også på, at de allerstørste landbrug desuden har et større tab efter høsten end de små. (5)

Industrien dominerer ‒ stor miljøødelæggelse

Mens jorden i stigende grad er på få aktørers hænder, ses samme tendens i andre dele af “fødekæden”. I dag er det en håndfuld store virksomheder, som styrer store dele af den industrielle fødekæde og spænder fra gødning, pesticider, kvæggenetik og maskineri til forarbejdning og distribution. (6) Faktisk er det kun kontrollerer fire virksomheder, der kontrollerer det meste af den internationale handel inden for frø, gødning og pesticider. (7)

At en lille gruppe virksomheder kontrollerer, hvad vi spiser, og hvordan maden er produceret, giver os ikke kun et demokratisk underskud, men også miljøproblemer. Agroindustrien promoverer et eksportorienteret, kapital-intensivt industrielt landbrug, der er baseret på specialisering inden for få afgrøder, dyrket på en monokulturel måde, og har brug for mange inputs udefra i form af et stort maskineri, kemiske gødningsmetoder og pesticider og andre eksterne inputs. Da denne form for landbrug ofte er eksportorienteret, tager den kun lidt højde for lokalbefolkningens ernæringsmæssige og kulturelle behov.

Det industrielle landbrug har store konsekvenser for miljøet og klimaet såsom udpining af landbrugsjorden, tab af biodiversitet og drivhusgasudledninger. Forskning peger på, at cirka en tredjedel af vores udledninger kommer fra det industrielle madsystem. (8) Ydermere har den stigende brug af kemikalier i landbruget, som er afhængige af fossile brændstoffer, skabt en negativ spiral, der har skabt større resistens hos skadedyrene, hvilket igen kræver brug af en større mængde kemikalier. (9) Derudover har forskning vist, at industrielle monokulturer gør afgrøderne mere sårbare over for klimaforandringernes effekter. (10)

Læs mere om miljø og klima under temaerne Frugtbar jord og Klima.

At samle frø bevarer diversiteten

Et resultat af ekspansion af det storindustrielle landbrug er kommercialiseringen af frøene, og et tilhørende fald i diversiteten af frø. Diversitet blandt frø er vigtigt, når det kommer til at vedligeholde den lokale biodiversitet og i forhold til at opbygge resiliens over for klimaforandringerne, hvilket er afgørende for at opretholde jordbrugernes livsgrundlag. Sidstnævnte er særligt vigtigt for de små landbrug, men oprindelige og lokale frø er også ofte en vigtig del af et lokalsamfunds kulturer. Det er derfor en vigtig del af begrebet madsuverænitet at have en divers blanding af frø, der gemmes og deles.

I Danmark har vi for eksempel organisationen Frøsamlerne, som i praksis arbejder med diversitet af frø. De organiserer 911 medlemmer rundt om i landet, som arbejder frivilligt med at finde, samle, registrere og gemme plantesorter, der er værd at bevare. De arbejder for at øge brugen af sjældne planter blandt deres medlemmer og for at øge viden om frødiversitet, -produktion og -opbevaring blandt den bredere befolkning i Danmark. (11)

I Ghana støtter ECASARD ‒ La Via Campesina Ghana ‒ også de små jordbrugere i at organisere samling af frø. Over hele verden støtter La Via Campesina små jordbrugere og viser gennem deres hverdagsaktiviteter en retning for et mere retfærdigt og bæredygtigt madsystem. At støtte din lille, lokale, agroøkologiske jordbruger er en måde at støtte den global kamp for madsuverænitet.

Kilder

1. Ricciardi, Ramankutty, Mehrabi, Jarvis and Chookolingo 2018. How much of the world’s food do smallholders produce?
2. FAO 2020. Food Loss and Food Waste; FAO, IFAD, UNICEF, WFP and WHO 2017. The State of Food Security and Nutrition in the World 2017. Building resilience for peace and food security. Rome, FAO
3. Forum for Food Sovereignty, Nyéléni 2007. Declaration of Nyéléni
4. Friends of the Earth U.S. 2016: Farming for the Future: Organic and Agroecological Solutions to Feed the World. Skrevet af Cook, Hamerschlag og Klein
5. Altieri et al. 2012. Nourishing the World Sustainably. Scaling up Agroecology; Ricciardi, V., et al. 2018. How much of the world’s food do smallholders produce?
6. Friends of the Earth International (2019). Power Concentration in the Global Food System.
7. Howard 2019. Global Seed Industry Changes Since 2013
8. IPPC (Intergovernmental Panel on Climate Change) 2019. Special Report on Climate Change and Land; Vermeulen, Campbell and Ingram (2012). Climate Change and Food Systems. Annual Review of Environment and Resources, vol. 37:195-222
9. Gliessman 2014. Agroecology: The Ecology of Sustainable Food Systems. 3. udgave
10. Friends of the Earth U.S. 2016. Farming for the Future: Organic and Agroecological Solutions to Feed the World, skrevet af Cook, Hamerschlag and Klein 2016.
11. Frøsamlerne 2019. Om foreningen. Se www.froesamlerne.dk/foreningen/om-foreningen