Reclaim the Soil

Women’s voice in agriculture

Climate Change

Klima

Landbruget er på en og samme tid en af de største “klimasyndere” og betydeligt påvirket af klimaforandringerne. Dermed er det et win-win-scenarie at omlægge til regenerativ landbrugspraksis, der på samme tid gør landbruget mere modstandsdygtigt over for klimaforandringer og nedsætter udledningerne af drivhusgas fra landbruget. Da mængden af husdyr er hovedårsagen til det høje klimaaftryk, er et skift til en mere plantebaseret diæt nødvendig, for at landbruget kan blive bæredygtigt. Desuden har begrænsning af madspild et stort potentiale for at nedsætte det økologiske fodaftryk.

Hvordan presser klimaforandringerne jordbrugere og dyrkningsjorden?

Det er estimeret, at for hver gang, de globale temperaturer stiger med en grad, nedsættes produktionen af afgrøder med ti procent.(1) I takt med at klimaforandringerne øges, kommer der større udsving i vejret, der kan gøre det sværere at dyrke jorden. Der kan for eksempel være lange perioder med tørke eller lange perioder med intens regn. På trods af en del uenigheder om vejrmodeller, er der enighed om, at der vil være en ulige fordeling af nedbøren, så visse steder vil blive hårdt ramt af tørke. (2) Det betyder, at store landarealer vil have begrænset dyrkbarhed.

Mange af de lande, som især vil være påvirket af klimaforandringer, er i det globale Syd, hvor maden overvejende kommer fra små subsistenslandbrug. Cirka halvdelen af verdens sultne er små bønder, som også inkluderer tre fjerdedele af Afrikas underernærede børn. (3) Det betyder, at de er ekstra sårbare over for klimaforandringer. (4) De lande, der er hårdest ramt, har ellers ikke bidraget meget til den globale opvarmning.

Derfor burde det ikke undre, at ordet klimaflygtninge er blevet en del af vores ordforråd. Ekstremt vejr er med til at bevirke, at millioner af mennesker mister deres levebrød og er nødt til at søge mod grønnere græsgange. Det internationale ressourcepanel under FN’s miljøagentur, har identificeret menneskeskabte ændringer i arealanvendelsen som den største årsag til, at verdens jordoverflade og natur ødelægges. Derfor er det miljøødelæggelser generelt og ikke kun klimaforandringer, der påvirker folks liv. Og det er derfor mere retvisende at tale om miljøflygtninge eller miljøfordrevne end om klimaflygtninge. (5)

Hvordan bidrager landbruget til klimaforandringerne?

Landbrugssektoren er en af de største udledere af drivhusgasser. Sammen med skovbruget er landbrugssektoren ansvarlig for omtrent en fjerdedel af de globale udledninger ifølge en større IPCC rapport fra 2015. Den væsentligste årsag er landbrugets enorme, animalske produktion, der optager enorme arealer til foderproduktion. I Europa alene slagtes årligt ni milliarder dyr, og den animalske produktion optager trefjerdedele af det landbrugsareal, som Europa benytter sig af. (6)

Derfor har lande med høj kødproduktion en stor udledning fra landbruget, blandt andet i Danmark, hvor landbruget “bidrager” med cirka en tredjedel af alle indenlandske udledninger, når alt regnes med i landbrugets klimaopgørelse.(7)

De emissioner, som landbruget i de officielle opgørelser stilles til regnskab for, kommer fra metan, lattergas og i et mindre omfang fra CO2 primært i forbindelse med kalkning af jorden. De forskellige udledninger er som sagt relateret primært til den animalske produktion; metan især fra drøvtyggeres fordøjelse, og lattergas især fra gødskning med kvælstof på markerne i form af kunstgødning og husdyrgødning.(8)

Her er det værd at bemærke, at for at få et mere nøjagtigt billede af landbrugets klimapåvirkning bør emissioner fra sektorens andel af energiforbruget også inkluderes. Endvidere medregner man ikke landbrugssektorens andel af emissioner fra nedbrydning af organisk materiale i jordbunden i forbindelse med jordbearbejdning. Dermed stilles landbrugssektoren ikke til ansvar for ødelæggelse af kulstoflageret i jorden.

I klimaregnskabet for landbruget i Danmark og Europa forholder man sig heller ikke til de store udenlandske udledninger fra produktionen af den importerede soja og diverse fødevarer samt en hel masse andre produkter og produktionsmidler såsom kunstgødning, pesticider og landbrugsmaskiner. (9)

Emissioner fra jordbearbejdning og arealoptag i udlandet tæller ikke med i landbrugets klimaregnskab

Emissioner og kulstofoptag med tilknytning til “arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug” opgøres ifølge FN’s klimaregnskabsregler (UNFCCC’s regnskabsregler) under FN i det, man kalder LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Change and Forestry).

Inden for Danmarks grænser drejer det sig især om kulstofoptag i skovene og om emissioner fra landbrugsjorden som følge af nedbrydning af jordens organiske materiale. Landbruget bidrager således til mere CO2 i luften. Men det indgår ikke i landbrugssektorens klimaregnskab, som derfor kommer til at se pænere ud, end det egentlig er. (10)

Landbrugssektoren optager allerede en stor del af Danmarks areal, men der inddrages ikke længere yderligere jord til landbrug, tværtimod afsættes der nu landbrugsjord i Danmark til natur. Ikke desto mindre er den globale efterspørgsel på foder fortsat høj og stigende, hvilket skaber yderligere pres på verdens natur og kulstoflagre. Eksempelvis har man forventet, at verdenshandlen med foderkorn vil stige med 25 procent mellem 2018 og 2028. (11)

Så for at få et komplet billede af landbrugets påvirkning af klima og natur, bør man også forholde sig til emissionerne i forbindelse med det importerede foder og andre produkter.

Med andre ord: Hvis vi skaber mere natur i Danmark, vil det gå ud over naturen i udlandet og øge emissionerne der, så længe vores animalske produktion fortsætter med at være så stor. Det vil heller ikke hjælpe klimaet.

EU’s fodaftryk fra landbruget er allerede 1,5 gange så stort som det landbrugsareal, der er tilgængeligt inden for EU. Det betyder, at en masse landbrugsprodukter bliver importeret. For eksempel “beslaglægger” Danmark et areal på størrelse med Sjælland og Falster i Sydamerika for at kunne fodre Danmarks husdyr med soja. Det til trods for, at vi bruger over 60 procent af vores areal til landbrug, og 80 procent af dette til at dyrke foder til husdyr. (12)

Landbrugssektoren er kendt for at være en primær årsag til afskovning og ødelæggelse af de naturlige græsarealer. Kendte eksempler er skovbrandene i Amazonas i 2019 og afskovning i Indonesien, der også har oplevet voldsomme skovbrande de seneste år. Brandene har blandt andet været kædet sammen med landbruget. (13)

Landbruget fremprovokerer afskovning, fordi det fortsat udvides, og jagten efter nye landbrugsarealer derfor kolliderer med eksisterende skov. Særligt de animalske produkter kræver enorme landområder. Desuden vil der yderligere være behov for at optage ny jord i takt med det industrielle landbrugs udpining af den nuværende landbrugsjord.

I regenerativt jordbrug arbejder man derimod på at bibeholde og opbygge det organiske materiale i jorden – og dermed forbedre jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer.

Det er vigtigt, da det er svært at genskabe det organiske materiale og en god næringsbalance i jorden, når først den er tabt. Faktisk står det så skidt til, at FN’s landbrugsagentur (FAO), har givet konventionelt landbrug en udløbsdato på 60 år, hvis landbruget fortsætter som hidtil. (14)

I Danmark udgør skove kun 14,5 procent af arealet, fordi landbruget har fået lov til at have en så dominerende rolle og optager mere end 60 procent af arealet. (15)

Politisk har man vedtaget planer om, at Danmarks skove skal udgøre 20-25 procent af arealet i slutningen af det 21. århundrede. (16) Det vil ske via inddragelse af landbrugsjord. Men så længe man i det globale Nord fortsætter den store animalske produktion og det store forbrug, vil udvidelse af skovarealerne blot betyde, at man skal importere endnu mere fra udlandet til skade for andre landes natur. Oven i importerer Europa og Danmark også i stigende grad biomasse (det vil sige biologisk materiale som for eksempel træ) til energi fra udlandet, (17) som vi på grund af FN-regler kan bogføre som havende nul udledninger, på trods af at afbrændingen af træ udleder mere CO2 end kul. (18)

I Danmark udpines naturen allerede til det yderste: På grund af den stigende rolle afbrænding af træ spiller i vores energisystem, får meget få af de væltede træer og meget lidt andet såkaldt dødt ved lov til at blive liggende og danne grundlag for biodiversitet og kulstoflagring. (19) Når vores totale klimaregnskab og økologiske fodaftryk regnes med, altså det som kræves for at understøtte danskernes forbrug, bliver titlen som “foregangsland” tvivlsom. (20)

For at gøre os til et reelt foregangsland bliver vi nødt til at mindske vores produktion og forbrug af kød betydeligt, samtidig med at vi udvider mængden af skovdække med høj biodiversitet.
Der er meget snak om den såkaldte “CO2-indfangnings”-teknologi, men træer er utvivlsomt den bedste “teknologi”, vi har, til at binde CO2, og samtidig er træerne grundlag for biodiversitet. (21)

Selv om emnet for denne tekst er klimaforandringerne, er det vigtigt, at man tænker holistisk i sine løsninger for ikke at kompromittere andre af planetens grænser. Her er både tilstanden i biodiversiteten og næringen i jorden vurderet som værende meget kritiske af ledende forskere inden for det, man kalder “earth system science”. (22)

Hvordan kan landbrugsmetoder mindske klimaforandringerne?

Som nævnt kort ovenfor, kan de rigtige landbrugsmetoder bidrage til at sænke vores overordnede økologiske fodaftryk. Konkret betyder det, at vi skifter til regenerative metoder, som recirkulerer næringsstoffer og opbygger jordens pulje af organisk materiale frem for at udpine den.
Derved bindes kulstof i mulden, og dens evne til at holde på vand og næringsstoffer forbedres.

Læs mere under temaet Frugtbar jord.

Det ville samtidig gøre os mindre afhængige af importeret fosfor, (23) fra autokratiske lande som Marokko, der har den største koncentration af grundstoffet fosfor, hovedsageligt placeret i det besatte område, Vestsahara. (24) Ligesom med importen af olie har landbrugsimporten dermed også geopolitisk bagside.

Der er også blevet spekuleret i, at såkaldt “laboratoriemad” snart kan erstatte en væsentlig del af landbrugets kød-, mælke- og kornproduktion. Det kan potentielt frigive en masse landareal til skov og anden natur. (25) Det ville være en fundamental ændring af vores madproduktion, der ikke ville være helt ukontroversiel, og som udløser en række sociale, juridiske og etiske spørgsmål.

Hvad er grænserne for teknologien, og hvor bliver vi nødt til at ændre vaner? 

Ligesom med andre miljø- og klimaspørgsmål, er teknologien alene ikke i stand til at “redde” os. Selv om et skift til regenerative metoder er essentielt for at genopbygge vores udpinte jord, er det lige så essentielt, at vi ændrer vores madvaner. Som sagt er reduktionen af vores kødforbrug nødvendig for at nedsætte landbrugets emissioner og give plads til mere skov og anden natur, som kan optage CO2 og give os mere biodiversitet. Derudover bliver vi nødt til at udvikle systemer, som kan reducere madspild, der lige nu udgør 10 procent af vores samlede emissioner, da vi spilder 25-30 procent af vores mad. (26)

En “lokalisering” af vores madproduktion ville også nedsætte vores globale, økologiske aftryk og herunder desuden nedsætte emissionerne fra transportsektoren. Det ville give os en større demokratisk kontrol med landbruget, særligt hvis det er suppleret med en stigning i antallet af kooperative landbrug.

Nye reguleringer, som fremmer lokalt forbrug, burde erstatte det nuværende handelsregime, som tillader, at vores kost er uafhængig af de lokale årstider og ikke medregner de miljø- og klimamæssige konsekvenser af vores forbrug. Det nuværende handelssystem tvinger fattige bønder i det globale Syd til at konkurrere mod hinanden om eksporten til de velstående forbrugere i det globale Nord.

Læs mere på vores temaside Madsuverænitet.

Europas bioenergipolitik er ikke grøn

Den stigende efterspørgsel på bioenergi – for eksempel fra afbrænding af træ – er en generel tendens i Europa, hvilket nu betyder, at hundreder af forskere har slået alarm på grund af skepsis i forhold til bioenergis bæredygtighed. (27) Den øgede efterspørgsel på biologiske materialer sætter verden over naturen under pres. I forhold til klimaet er dette kritisk. Beskyttelsen og udvidelsen af verdens skovdække og andre naturområder, og dermed verdens kulstoflagre, er afgørende, hvis vi skal begrænse vores emissioner betydeligt.

Ikke desto mindre promoverer EU øget brug af bioenergi med sit klimamål, hvilket øger efterspørgslen på land og skovområder til energiforbrug. Mellem 2004 og 2016 fordobledes EU’s forbrug af såkaldt vedvarende energi fra 8,5 procent i 2004 til 15 procent i 2016. (28) To tredjedele er dog biomasse (mest træ til elektricitet og opvarmning, men også biogas, biobrændstoffer og såkaldt ”vedvarende affald”). (29)

Danmark er et af de europæiske lande, der er mest ivrigt efter at benytte bioenergi og fremstår af den årsag forfejlet som et foregangsland for miljøet. Det har resulteret i, at danske firmaer blandt andet har importeret træ fra Ghana, der allerede har mistet det meste af sin urskov. (30) Skovene i Ghana er under stigende pres også på grund af anden efterspørgsel på ressourcer såsom landbrug og minedrift. Derfor er Ghanas dække af oprindelig skov reduceret med 60 procent fra 2017 til 2018 – nærmest udelukkende fra landets beskyttede områder. (31)

EU’s klimamål og fælles landbrugspolitik har også promoveret brugen af afgrøder som biobrændstof, hvilket optager store områder af land. Derudover afbrændes halm fra gårde som “bioenergi” i stedet for at benyttes som foder og til at indfange CO2 ved at opbevare kulstof i form af organisk materiale i jorden. Derudover promoverer EU’s landbrugspolitik øget brug af biogas – især fra gylle – gennem overproduktion af dyr og brug af halm som energi. Alt dette kaldes “grøn vækst” – som om vækst er grøn. (32)

Kilder
  1. NOAH 2018. En grøn og retfærdig madpolitik
  2. Carbon Brief 2018. What climate models tells us about future rainfall
  3. NOAH 2016. Klima- og miljøfordrevne ‒ og Europas ansvar
  4. Carbon Brief 2018. What climate models tells us about future rainfall
  5. NOAH 2016. Klima- og miljøfordrevne ‒ og Europas ansvar
  6. NOAH 2017. Forbrugets reelle pris ‒ EU’s landfodaftryk
  7. NOAH 2020. Handlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
  8. NOAH 2020. Handlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
  9. NOAH 2020. Handlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
  10. NOAH 2020. Handlingsplan for arealanvendelse i det åbne land
  11. Landbrug og Fødevarer 2018. Økonomisk analyse: Verdenshandlen med foderkorn ventes at stige med 25 pct. på ti år
  12. Globalnyt 2018. Ny rapport: Dansk import af soja går hårdt ud over Latinamerikas skove; NOAH 2018. En grøn og retfærdig madpolitik
  13. National Geographic 2017. Amazon fires cause deforestation
  14. Scientific American 2014. Only 60 years of farming left if soil degradation continues
  15. Københavns Universitet 2019. Nye tal viser, at det danske skovareal ikke øges længere, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 25. februar
  16. Miljø- og Fødevareministeriet 2018. Danmarks nationale skovprogram; Dansk Naturfredningsforening 2017. Sådan ligger landet ‒ Tal om landbruget
  17. Danmarks Statistik 2019. Danmark producerer rekord meget biomasse og mere af det kommer fra importeret træ
  18. Videnskab.dk 2019. Vi brænder de træer der skulle hente co2 ud af atmosfæren
  19. Nord-Larsen et. al 2018. Skovstatistik 2018
  20. Danmarks statistik 2019. Mere CO2 fra afbrænding af biomasse
  21. European Environmental Bureau 2019. Decoupling Debunked
  22. Stockholm resilience center 2015. The Planetary Boundaries
  23. Københavns Universitet. Fosfor – fremtidens guld
  24. Jyllandsposten 2014. Uafhængighed af Marokkansk fosfor. Af Sommer, S. G. et al. Den 23.06.2014; Global Aktion 2015. P for Plyndring: Det store fosfat-tyveri
  25. George Monbiot 2020. Lab-grown food will soon destroy farming and save the planet
  26. IPCC 2019. Climate Change and Land
  27. EURACTIV 2018. Letter of scientists on use of forest biomass for bioenergy
  28. EuroStat http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=nrg_ind_335a&lang=en
  29. Europa-Kommissionen 2017. EU energy in figures, Statistical pocketbook 2017, figur 2.1.3, side 43.
  30. NOAH 2015. Opgør med myterne om bioenergi: Bioenergi ‒ EU’s klimamål på afveje ‒ om bioenergis konsekvenser for klima, natur og det globale syd
  31. Mongabay 2019. ‘We have cut them all’: Ghana struggles to protect its last old-growth forests. Af Awudu Salami Sulemana Yoda, 28. August 2019
  32. NOAH 2018. En grøn og retfærdig madpolitik