Fertile soil

Landbruget spiller en meget vigtig rolle for os alle.Den måde, vi forvalter vores landbrugsjord på, er vigtig, i forhold til om vi alle kan få mad på bordet i fremtiden og spise sundt, nedsætte vores klimaaftryk – hvoraf landbruget i Danmark står for omkring en tredjedel – og få mere dyre- og planteliv i, omkring og uden for landbrugsarealerne, der optager 62 procent af Danmarks samlede areal. (1)

Jordens frugtbare muldlag kan være væk om 60 år 

For at landbruget kan opfylde sine forpligtelser, er det nødvendigt, at vi sørger for genopbygning af det organiske materiale i jorden, så jorden holder sig frugtbar, og at vi passer på insektlivet i og rundt om markerne, så vi for eksempel har bier, der kan bestøve planterne. Det organiske materiale i jorden er en vigtig bestanddel af jordens muldlag, der er det øverste jordlag, som vi dyrker vores grøntsager i. Det organiske materiale består overvende af rødder og visne plantedele mm., der omsættes i jorden og giver den en tekstur, der gør den i stand til at binde vand og næring til planterne og mikrolivet i jorden.

Men over hele verden forringes landbrugsjorden, samtidig med at der inddrages mere og mere land til fødevareproduktion. Det skyldes blandt andet, at jordbehandlingen nedbryder det organiske materiale, samtidig med, at man i det industrielle landbrug ikke tilfører nok organisk materiale. Om jordens tilstand har en ledende FN-embedsmand udtalt til Reuters:

”[H]vis ødelæggelsen fortsætter med den nuværende hastighed, vil mulden være væk over hele verden om 60 år.”(2)

Da det netop er det øverste jordlag, der er det frugtbare dyrkningslag, er det afgørende for, om vi kan producere fødevarer fremover. Forskning har peget på, at Storbritannien – et land, som Danmark ofte sammenlignes med – kun har 40 år mere med frugtbar jord, hvis man fortsætter med at udnytte jorden med konventionelt, industrielt landbrug, som vi oplever i dag.(3)

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) peger på, at medmindre nye tilgange bliver taget i brug, vil mængden af dyrkbart, produktivt land pr. person på globalt plan i 2050 kun være en fjerdedel af niveauet i 1960. FAO peger på, at jorden er central i forhold til at optage atmosfærisk kulstof – det vil sige binde CO₂ – og filtrere vand, og at forringelse af jorden skaber en ond cirkel, hvor der lagres mindre kulstof, kloden bliver varmere, og jorden bliver yderligere forringet. Intensiveret anvendelse af jorden er en markant årsag til forringelse af jorden. 12 millioner hektar mistes hvert år (23 hektar per minut) på grund af tørke og ørkendannelse. Der kunne være dyrket 20 millioner ton korn på det samme areal. (4) Et skiftende klima udsætter desuden jorden for større udsving af regnskyl og temperaturer samt ekstreme vejrfænomener.

Regenerative tilgange kan genopbygge jorden og biodiversiteten

Overordnet set er diverse økologiske metoder – til forskel fra konventionelle, industrielle metoder – regenerative, det vi sige genopbyggende. Det er de i det omfang, de bygger på principperne, der fremgår i nedenstående boks. De regenerative landbrugspraksisser genopbygger jorden og biodiversiteten ved at vægte kompostering, sædskifte, braklægning, ekstensiv græsning, dyrkning af flere forskellige afgrøder sammen, minimal jordbearbejdning og bevarelse af omgivende natur.

Sædskifte vil sige, at man skifter mellem afgrøderne fra år til år, så man ikke har en mark, hvor der kun dyrkes korn igen og igen. Man får optimal værdiskabelse ved at få bidrag fra flere afgrøder samt bevare og forbedre jordens frugtbarhed via kompostering og plantedække, fordi det betyder, at der tilføjes plantematerialer, der kan blive til ny, forbedret jord. Det øger med andre ord jordens organiske materiale. Den sundere jord betyder, at jorden får en bedre evne til at holde på næringsstoffer og vand – og dermed mindre risiko for jorderosion, mindre udvaskning af kvælstof, større biodiversitet og større dyrkningssikkerhed for jordbrugerne. Plantematerialer kan tilbageføre næringsstoffer, så kunstgødning undgås. Der benyttes ingen eller en minimal mængde bekæmpelsesmidler.

Afgrøder, træer og husdyrhold kombineres for at give god synergi og størst mulig produktivitet på de dyrkede arealer. Kombineret med reduceret jordbearbejdning forventes det, at jordens indhold af organiske stoffer kan øges. Det bremser reduktionen i jordens frugtbarhed og udledningen af CO₂.(5)

Se mere om fordelene ved økologi i oversigten nedenfor.

Klima, natur og sundhed lider under det industrielle landbrug

Den animalske produktion udgør tre fjerdedele af EU’s landfodaftryk, det vil sige det landbrugsareal, EU-landene bruger på at dyrke afgrøder, hovedsageligt i form af foder til de ni milliarder dyr, der slagtes i EU om året. Vores aftryk på land er så stort, at vi må importere fødevarer fra lande uden for regionen. Faktisk bruger vi halvanden gange så meget land, som er tilgængeligt inden for EU. (6)

Hovedparten af klimaudledningen fra landbruget er metan og lattergas, der kan knyttes til den animalske overproduktion. Metanemissionerne stammer fra drøvtyggernes fordøjelse og håndteringen af gødning, mens lattergasemissionerne primært er et resultat af kvælstofgødskning med kunstgødning og gylle på markerne til den store foderproduktion. Oven i er klimaaftrykket fra dyreholdet stort, fordi det har et så stort landfodaftryk. Hovedparten af det dyrkede areal i Europa benyttes til produktion af foder – med en jordbehandling, der er med til at nedbryde jordens organiske materiale (og dermed udleder CO₂).

Der er lave niveauer af biodiversitet i 95 procent af alle landbrugsområder, der er blevet undersøgt i en omfattende forskningsundersøgelse af ti forskellige EU-lande spredt over Europa. Selv i landbrugsområder, hvor plante- og dyrelivet ellers forventedes at være højt . (7) Og i store områder i Kina har man oplevet, at man har måttet bestøve med håndkraft, fordi man har udslettet insektlivet i så stort et omfang. (8)

Forskning peger på, at global intensivering af landbruget har betydet, at forbruget af pesticider i 2005 var 37 gange højere end i 1960, hvilket naturligvis har sat sit spor på dyre- og plantelivet. Jorderosion af verdens landbrugsjord er alene mellem 2000 og 2018 forværret med 14 procent. Og overdreven gødskning, herunder med gylle, i landbruget skaber kvælstofforurening både via vandvejene og i form af luftforurening på grund af fordampning fra landbruget. Heder, overdrev, moser mv. ødelægges, hvis de får for meget kvælstof. I havet medfører kvælstoffet algeophobninger og iltsvind.

Der er hårdt brug for, at vi passer på naturen. Ifølge FN mister vi 13 millioner hektar skov hvert år, og cirka 1,6 milliarder mennesker er afhængige af skoven for at opretholde deres levegrundlag. Mennesker er også afhængige af plantebaseret medicin fra naturområderne.

Vil vi forhindre, at økosystemerne kollapser – og vil vi sørge for, at vi har noget at leve af i fremtiden – er der altså behov for et landbrug, der ikke optager for megen plads, og som ikke ødelægger jordens frugtbarhed og miljøet.

Græssende dyr – en løsning for klima, biodiversitet og sundhed

Færre dyr vil betyde, at der vil være mere plads til natur, som kan fungere som kulstoflagre – det vil sige binde CO2 – og dermed bekæmpe klimaforandringerne. Alt i alt er markant reduktion af den animalske produktion altså fundamental for klimaet. Som nævnt ovenfor skaber kvælstofforureningen fra dyrenes gylle og landbrugets optag af land også dårlige vilkår for dyre- og plantelivet. (9)

Det er derimod både gavnligt for klima og biodiversitet at have græssende dyr frem for at bruge arealer til at dyrke foder, specielt på permanente græsarealer, hvor dyrene kan bidrage til opbygning af jorden og binde kulstof. (10) Man bør dog være opmærksom på, at der kun opnås en varig klimagevinst, hvis man ikke genopdyrker græsarealerne, fordi lagringen af kulstof i så fald kan gå tabt.(11)

Pløjefri dyrkning kombineret med regenerative praksisser 

Ved pløjefri dyrkning begrænses nedbrydningen af det det organiske materiale og samtidig skaber man gode betingelser for insekter, regnorme, bakterier, svampe og mikroorganismer, som omsætter plantemateriale i jorden og dermed gør, at jorden indeholder mere organisk materiale, som planterne kan vokse i. Det hænger sammen med, at man ikke roder i jorden og dermed forstyrrer jordens mikroliv. Udover at jorden med mere organisk materiale og mikroliv dermed er mere frugtbar, betyder mere organisk materiale, at der kan bindes CO₂.

Meget af den pløjefri dyrkning bliver dog fortsat drevet med store maskiner og masser af pesticider. Denne form for landbrug kaldes “Conservation Agriculture”. Undersøgelser peger på brændstofbesparelser og højere udbytter ved Conservation Agriculture. Men de tekniske løsninger sørger ikke for et regenerativt arbejde med jorden til gavn for miljøet. Forskning har endda peget på en højere koncentration og belastning af pesticider fra pløjefri landbrug. Dermed afgives flere pesticider til vandmiljøet. Omstilling til Conservation Agriculture er dermed ikke løsningen på klima- og biodiversitetskrisen. (12)

Man undgår store, tunge maskiners olieforbrug og sammenpresning af jorden og at bruge sprøjtemidler ved hjælp af flere hænder, det vil sige ved, at der bliver flere mennesker i landbruget. Det kan være vanskeligt at reducere jordbehandlinger i økologisk jordbrug, fordi jordbehandlinger som for eksempel harvning og pløjning har været typiske måder at bekæmpe ukrudt på. Men der findes forskellige måder at mindske ukrudtsvækst og dyrke pløjefrit med økologiske metoder. Gamle kornsorter skaber eksempelvis højt korn, der kan lukke af for lyset, så ukrudtet har sværere betingelser. Der findes andre metoder end konventionelle, hvor der stadig kan dyrkes i større skala. Her pløjer og harver man ikke jorden, men arbejder med overfladekompostering af levende planter eller ukrudt.

Ofte er det små brug, der benytter sig af de mere regenerative praksisser. Det er mere arbejdskrævende, og for at gå i den retning er det nødvendigt, at vi genskaber et landbrug, som flere mennesker kan leve af. Vel at mærke ansvarlige mennesker med en tilstrækkelig kunnen og viden.

Færre store maskiner giver plads til mere natur. Undersøgelser peger på, at små landbrug i højere grad end de store bevarer levende hegn rundt om markerne. Levende hegn – det vil sige små naturarealer rundt om markerne – kan bidrage til, at vi kan passe på dyre- og plantelivet uden om og på markerne, og at der derfor for eksempel også fremover vil være bestøvere til vores afgrøder.

Ressourcebevarende, små landbrug kan øge afkastet markant

Forskning peger på, at der er en bedre udnyttelse af jorden og et højere afkast blandt små end blandt større landbrug. De små har også en højere diversitet af afgrøder. Småskalalandbrug under to hektar – hvoraf mange af dem benytter økologiske, regenerative metoder – producerer ifølge nyere forskning 30-40 procent af verdens mad. I forhold til det areal de små landbrug har rådighed over, producerer de det største bidrag af verdens mad. Forskning peger samtidig på, at de allerstørste landbrug har et større tab efter høsten end de små. Blandt andet derfor giver det mening, at støtte op om de mindre landbrug.

Men der er sket en voldsom koncentration i ejerskab over jord, og de små jordbrug under to hektar ejer kun 12 procent af verdens landbrugsjord, selv om de udgør 84 procent af alle verdens jordbrug og altså producerer 30-40 procent af verdens mad. (13)

Mange aktører fra FN har længe slået alarm i forhold til det presserende behov for at vende tilbage til (og udvikle) et mere bæredygtig, naturligt, økologisk madsystem. For eksempel har FN’s kommission for handel og udvikling, UNCTAD, trykt publikationen, “Trade and Environment Review 2013: Wake Up Before It’s Too Late” med bidrag fra mere end 60 eksperter fra hele verden. Hovedpointen i rapporten er, at regenerative, små landbrug er svaret i forhold til at brødføde verden – ikke det konventionelle, industrielle landbrug med dets genmodificerede organismer (GMO), monokultur, pesticider og fabrikslandbrug. (14)

UNCTAD konkluderer, at verdens sikkerhed er på spil og at:

”[Verdens lande] har brug for et paradigmeskift fra a ”grøn revolution” til en tilgang, der drejer sig om ”ægte økologisk intensiverings-tilagang”. Dette indebærer en hurtig og betydelig forandring fra konventionel, monokultur-baseret, industriel produktion, der er meget afhængig af eksterne inputs, til mosaikker af bæredygtige, regenerative produktionssystemer, der også betydeligt forbedrer de små jordbrug produktivitet.”(15)

Rapporten peger på, at globale handelsregler skal reformeres, for at vi kan gå i den retning. Ifølge rapporten er de handelsaftaler, der forhandles ”[…] først og fremmest er designet for at styrke de multinationale og finansielle firmaer i den globale økonomi […]”(16)

Kilder

1. NOAH 2017. Landbruget belaster klimaet mere end mange tror. NOAH 2018. En grøn og retfærdig madpolitik
2. Scientific American 2017. Only 60 Years of Farming Left If Soil Degradation Continues, af Arsenault, C.
3. The Telegraph 2017. Britain’s soil to become infertile within 40 years due to intensive farming, warns Gove, af Henry Bodkin, oktober 2017
4. Scientific American 2017. Only 60 Years of Farming Left If Soil Degradation Continues, af Arsenault, C; Murphy, S. (2013). Land Grabs and Fragile Food Systems The Role of Globalization, Institute for Agriculture and Trade Policy; Alan Matthews (2015). The EU has finally agreed to eliminate export subsidies & three cheers!; FN 2020. Sustainably manage forests, combat desertification, halt and reverse land degradation, halt biodiversity loss, læst 25.01.2020
5. Økologisk Landsforening 2016. Kompostering – mikrobiel carbonisering, af Martin Bech, 30. december 2016; Information 2016. Verdens landbrug må skifte spor, af Jørgen Steen Nielsen, 8. juni 2016; Økologisk Landsforening 2017. Carbon-Farm – bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget, af Janne Aalborg Nielsen, 19. august 2017; Henneron, L., et al. 2015. Fourteen years of evidence for positive effects of conservation agriculture and organic farming on soil life, januar 2015, Volume 35, issue 1, pp 169–181
6. Schutter, L., og Lutter, S. 2016, for Friends of the Earth Europe. Forbrugets reelle pris – EU’s landfodaftryk, oversat til dansk af Natalia Lehrmann, NOAH
7. Institute for Agroecology and Biodiversity (IFAB) 2015. Landscape Infrastructure and Sustainable Agriculture (LISA)
8. D. Goulson 2012. Decline of bees forces China’s apple farmers to pollinate by hand, i Chinadialogue
9. NOAH 2018. En grøn og retfærdig madpolitik
10. Pira, K., et al. 2017. Paths to a sustainable agricultural system – Pathways to a Nordic agricultural and food system with reduced emissions of greenhouse gases and airpollutants
11. Powlson D. S.; et al. 2014. Limited potential of no-till agriculture for climate change mitigation, Nature Climate Change 4, vol. 2292, s. 678–683
12. Landbrugsavisen 2017. Fire gode råd til succes med pløjefri dyrkning; Landbrug og Fødevarer 2019. Ny strategi til pløjefri dyrkning i økologiske jordbrug; Bæredygtigt Landbrug 2013. Højere dyrkningssikkerhed og bedre jord med pløjefri dyrkning; Politiken 2019. Landbrugets klimakinderæg: Sådan kan landbruget trække CO2 ud af atmosfæren, øge biodiversiteten og gøre landbrugsjorden mere robust, af Axelsen, J. A.; Ilsøe, S. og Bjerre, J. T.;
13. Elias, D., Wang, L. & Jacinthe, PA 2018. A meta-analysis of pesticide loss in runoff under conventional tillage and no-till management, Springer Nature, Environ Monit Assess (2018) 190: 79.
14. Ricciardi, V., et al. 2018. How much of the world’s food do smallholders produce?
15. UNCTAD 2013. Trade and Environment Review 2013 – Wake up before it is too late
16. UNCTAD 2013. Trade and Environment Review 2013 – Wake up before it is too late
17. UNCTAD 2013. Trade and Environment Review 2013 – Wake up before it is too late
18. Friends of the Earth Europe 2016. Farming for the Future: Agroecological Solutions to Feed the World