FN har opstillet 17 Verdensmål, der blev godtaget af alle FN-medlemslande i 2015. Hensigten er at øge verdens velstand, samtidig med at miljøet beskyttes. Verdensmålene peger på handling blandt alle verdens lande. Verdensmålene handler om at bekæmpe fattigdom og indebærer, at vi takler mange forskellige sociale behov, samtidig med at vi takler klimaforandringer og bevarer og passer på havene, skovene og den øvrige natur.
Kvinder rammes hårdere af ”land grabbing”
FN’s Verdensmål 5 sætter fokus på køn og ligestilling. Det lægger blandt andet vægt på, at “[D]er skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle tjenester, arv og naturressourcer, i henhold til nationale love.”
Kvinders arbejde i landbrugssektoren er ofte både underkendt og deres bidrag til økonomien er ofte usynligt, især i det globale Syd. Mange kvinder udfører ulønnet arbejde for eksempel ved at stå for hovedparten af husholdningen og ved at tage sig af børnene, mens der kan være en tendens til, at manden står for mere af det fysisk krævende arbejde i landbruget, som oftere er lønnet.
Derudover har kvinder på verdensplan begrænset adgang til jord på trods af deres væsentlige rolle i madproduktionen.
Det kan skabe en usikkerhed blandt kvinderne og være med til at gøre kvinder mere udsatte over for for eksempel land grabbing – det vil sige overtagelse af land fra internationale investorer. Eksempelvis har flere af de kvinder, vi har talt med fra Ghana, forklaret, at man i højere grad hyrer mænd end kvinder. Hvis familier får frataget land, som deres levebrød bygger på, vil de skulle ud og søge arbejde, og da vil mænd have nemmere ved at blive hyret som landbrugsarbejdere end kvinder.
I temaet “Handel” forklarer vi, hvordan global handel fremmer land grabbing og dermed også, hvad der skal til for at stoppe det.
I temaet “Køn” forklarer vi nærmere om kvinders rolle i landbruget.
Små landbrug er mere klimavenlige
Verdensmål 13 handler om klima. Det verdensmål lægger vægt på at ’Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande.’ Klimaforandringer ændrer produktionsgrundlaget i landbruget blandt andet på grund af mere ekstreme vejrforhold. Ændret landbrugspraksis er en vigtig løsning på de udfordringer, klimaforandringerne skaber. Kvinderne, vi har talt med, forklarer, hvordan de er påvirket af klimaforandringerne, og hvordan deres metoder passer på jorden og naturen samt genopbygger kulstof i jorden – og dermed modvirker klimaforandringer.
Cirka 84 procent af verdens landbrug er på mindre end to hektar, og små landbrug producerer 30-40 procent af verdens mad, men forvalter kun 12 procent af verdens landbrugsland. Små landbrug har i gennemsnit en større intensitet af afgrøder – flere afgrøder per areal – og et større output end de store landbrug. I gennemsnit bruger små landbrug en større del af deres landområde på afgrøder til mad til forskel fra foder og forarbejdet mad. Disse forhold betyder, at små landbrug er mere effektive end store, industrielle landbrug, og at små landbrug er essentielle i forhold til at brødføde verden og sørge for en biodiversitet i naturen med deres mindre aftryk på land. Det betyder også, at det industrielle landbrug dominerer verdens fødevaresystem.
Vi peger således på, at det er nødvendigt at understøtte de små landbrug for at passe på klima og natur og for at modstå sult.
I temaerne om “Frugtbar jord” og “Klima” kan I læse nærmere om, hvordan landbruget kan understøtte klima og natur.
Fattigdom og migration
Verdensmål 1 handler om at gøre en ende på fattigdom. Delmål 1.5 handler om, at ”Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos mennesker, der lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.” Mange er nødt til at migrere ved tab af jord og adgang til ressourcer. Den demokratiske kontrol med vores jord er altafgørende for, at små bønder kan være med til at skabe en modstandsdygtig fremtid. Som det ser ud nu, er tabet af og manglende adgang til jord og ressourcer en af hovedårsagerne at fattigdom øges og til intern migration fra land til by.
Siden 2008 har der været en global investeringsbølge efter landbrugsjord. En rapport fra 2010 af Friends of the Earth Europe peger på, at cirka 37 procent af Ghanas landbrugsjord allerede da var blevet overtaget af firmaer til dyrkning af biobrændstof – langt overvejende udenlandske.
Næsten ni procent af Afrikas samlede landområde blev mellem 2000 og 2008 overtaget af investorer. Det er på bekostning af lokalbefolkningen.
Vi kan også drage paralleller til Danmark, hvor små jordbrugere oplever, at det er sværere at klare sig, og vi oplever en affolkning af landdistrikterne. I Europa ejer kun tre procent af gårdene mere end halvdelen af landbrugsjorden.
Læs nærmere i temaerne “Adgang til jord” og “Madsuverænitet”.
FN-mål om vækst går imod bæredygtig udvikling
FN’s Verdensmål 8 peger på, at økonomisk vækst er nødvendig for bæredygtig udvikling. Men da planetens grænser allerede er i det røde felt i flere tilfælde, kan man sætte spørgsmålstegn ved dette mål.
Med andre ord oplever vi en overproduktion og et overforbrug, og vi mærker både de sociale og de miljømæssige konsekvenser. Med det in mente kan man stille spørgsmål ved, om det giver mening at stræbe efter mere miljøødelæggelse og land grabbing gennem økonomisk vækst.
Mange har efterhånden fået øjnene op for, at vi skal sige stop for miljøødelæggelserne, og derfor er der gennemført kæmpe klimastrejker på tværs af lande.
Helt konkret oplever mange i det globale Syd at få overtaget deres land på grund at fortsatte investeringer i og efterspørgsel på ressourcer. Den nuværende vækst skaber således også mindre adgang til ressourcer og mere ulighed.
Modvækst er et alternativ til såkaldt “grøn” vækst, der handler om, at vi nedsætter vores økologiske aftryk gennem en kombination af omfordeling af adgangen til ressourcerne og en ændret produktion og et ændret forbrug. Blandt andet ved at omstille økonomierne i højindkomstlandene til nulvækst eller minusvækstøkonomier. Det kræver, at vi belyser og bekæmper uligheder og koncentration af ejerskab over verdens ressourcer.
